Min erfaring fortæller mig at folk tit er i tvivl om hvad keywords, eller søgeord egentlig er. For de som ved lidt om SEO, er det indlysende, men ikke for folk som aldrig har arbejdet med SEO før.
Derfor har jeg skrevet denne artikel som forklarer hvad keywords eller søgeord egentlig er, når man taler om SEO.
For at gøre en lang forklaring kort, så er et keyword, eller et søgeord, det ord, eller den sætning, som en potentiel kunde skriver på Google, når denne leder efter et produkt eller en service.
Et eksempel kunne være at potentiel kunde, som leder efter et par nye sko:
Så vil kunden givetvis skrive “nye sko” på Google.
Er nogle søgeord bedre end andre?
Ja, helt klart. Før man vælger sine søgeord, skal man beslutte sig for hvad det er man ønsker at opnå. Hvis du driver en webshop som sælger sko, ja så vil du formentlig gerne sælge flere sko.
Er “nye sko” så et godt søgeord, tænker du måske. Både ja og nej. Det er et søgeord med ret mange søgninger pr. måned, hvilket betyder at søgeordet givetvis vil give webshoppen mere trafik. Men er det så kvalitets trafik?
Man kan sige at hvis du har en webshop som sælger sko, ja så er søgeordet jo relevant for webshoppen, men det er bare ikke ret specifikt. Det vil naturligvis generere trafik til webshoppen, det vil givetvis også generere salg at nye sko.
Men hvis et søgeord som f.eks. “nye herre sko” er jo allerede mere specifikt for webshoppens kategori, end “nye sko”. Søgningerne på “nye herre sko” er lavere end søgningerne på “nye sko”, men det er en mere specifik søgning og dermed også mere relevant.
Jo mere relevant dit søgeord er, jo højere konvertering. En konvertering kan være når en besøgende på webshoppen bliver til en kunde.
Hvordan vælger man så søgeord?
Først og fremmest skal man tjekke i Google keyword planner, om der overhovedet er søgninger på søgeordene, før man igangsætter SEO optimering på de søgeord som man har fundet. (Hvordan man gør det, kommer jeg ind på i en senere artikel).
Jeg anbefaler at man har en blanding af søgeord (Baseret på antal ord i søgeordene), altså hvis man f.eks. ønsker at blive fundet på Google når en kunde skriver “sko” i sin søgning, så er det for det første et kæmpe arbejde at komme til at rangere i toppen og hvis man ikke selv kan lave SEO, ja så er det også omkostningstungt. For det andet så vil det tage meget lang tid at komme til at rangere på dette søgeord.
Jeg anbefaler nogle få et ords søgeord, flere to ords søgeord og flest tre ords søgeord. Jo flere ord, jo mere specifik og relevant er søgningen for din webshop eller din service, dermed får du højere konvertering hvilket jo betyder penge i din kasse.
Oveni, vil du også se de hurtigste resultater, hvis dine søgeord er længere. Der er som sagt færre søgninger, men trafikken er meget mere relevant.
Søgeord, eller keywords, er en meget vigtig del at have styr på i sin SEO, ellers famler man i blinde.